Lejeboliger-koebenhavn.dk

Find lejeboliger i København. Skabt af Voreslejebolig.dk

Lejlighed til salg i København K

132 m2 lejlighed i København K til salg

132 m2 lejlighed til salg i 1130 København K

Moderniseret penthouselejlighed med stor, privat tagterrasse og fredelig beliggenhed uden trafikstøj midt i et af Københavns historiske kvarterer tæt ved Rosenborg Slot og Kongens Have. Kun få minutters gåtur til Nørreport med både metro og S-tog, ligesom det københavnske madmekka, Torvehallerne, ligger og frister med madvarer af fineste kvalitet Lejligheden er på 132 m2 og byder på to stuer plus et værelse en suite mod gaden. Herfra har man udsigt mod Rosenborg Slot og i øvrigt udover byens røde tage og charmerende spir, som er karakteristiske for den københavnske udsigt. Lejligheden byder på endnu et værelse, et badeværelse, entré og et dejligt, velfungerende køkken. Hele boligen fremstår velholdt og moderne med mange klassiske karakteristika som fyldningsdøre, smukke radiatorskjulere, karnapper og let skrånende vægge, hvilket medvirker til at definere den hyggelige stemning uden at tage for meget af pladsen. De fleste af lejlighedens gulve er velholdte fyrretræsplanker, mens der i entré, køkken og badeværelse af lagt flotte merbauplanker med egetræslister. I både køkken og badeværelse er bordpladerne af mahogni. Køkkenmøblementet er Multiform. Fra det ene værelse er der trappe op til en repos på etagen oven over, hvor man har den store, private vinkeltagterrasse med sol hele dagen og masser af plads til spisebord, grill og sofa. Ved siden af repos’en er der et tagrum, som kan bruges til opbevaring eller muligvis som kontor.Det meste af ejendommen er opført i 1764, og de to øverste etager er bygget på i midten af 1800-tallet. Gennem tiden har bygningen huset flere markante personer. Arkitekt Vilhelm Dahlerup, der boede her i 1880’erne, var manden bag det nærliggende Statens Museum for Kunst og Dronning Louises Bro over søerne til Nørrebro, ligesom han stod for Hotel D’Angleterre, Glyptoteket og flere andre af byens ikoniske bygningsværker. Der er parkeringsmulighed i gården eller med p-licens i det nærliggende parkeringshus på Israels Plads, hvor der også ligger to privatskoler. Her er alt, hvad hjertet begærer af byliv med restauranter, caféer, gallerier, museer, shopping og grønne oaser.